Hvis du har en terrasse eller en have med fliser, kender du sikkert til besværet med at holde dem ved lige. Det kan være et vældigt plus at have fliser, men alle de positive goder kommer man ikke sovende til. Det kræver arbejde at beholde flisernes pragt. Der er mange ting, du selv kan gøre for at få de pæneste mulige fliser, men nogle gange, må man se sig slået af naturen. Måske bliver algerne eller flisepesten for meget, og i en sådan situation kræver det en mere gennemgående fliserensning – og så tænker du sikkert: Hvad koster en fliserens? Det kommer lidt an på omfanget af opgaven, men fliserens er også en mere detaljeret rensning end blot algerensning (og man får imprægnering oven i).
Gode tips til fænomenale fliser
Som sagt er der teknikker, du selv kan tage i brug. Det er b.la:
- En god omgang skuring med børste, kost og vand/brun sæbe
- Brugen af en højtryksrenser, men med en vis distance fra overfladen (dog kan højtryksrenseren gøre risikoen for flisepest større)
- Påføring af former for algebehandlinger
- Tørre fliser giver dårligere muligheder for algespredning
- Nyt sand imellem fliserne fjerner muligheden for algegroning
Disse behandlingsformer er dog primært kun værn mod alger, der selvfølgelig også skal tages hånd om, men fliserne kan dog rammes af andre fjender. En af de værste fjender er flisepest, hvilket er en svamp, der opstår ved tilstedeværelsen af alger og sollys (dog ikke fuldt sollys). Mod flisepest foreslås brugen af en højtryksrenser med en monteret terrassevasker. Det kræver måske flere omgange med maskineriet fordelt over nogle måneder for at få dræbt al flisepesten, og bagefter skal du huske at lægge nyt fugesand. Hvis du vil undgå, at flisepest vokser om vinteren, kan du lade grus ligge på de sårbare områder af fliserne.